Genoplivning af voksne – trinvis førstehjælp
 
Af Rikke Esbjerg, læge
 
Trinvis førstehjælp bruges, hvis man står over for en bevidstløs person, det vil sige en person, som man ikke kan få kontakt med. Man undersøger og hjælper den syge eller tilskadekomne trin for trin.

De mest almindelige årsager til bevidstløshed er sygdom, der giver hjertestop eller ulykker som for eksempel drukning, fremmedlegeme i halsen eller direkte slag mod hovedet. Husk at en bevidstløs person altid er i livsfare.

Trin 1: Tjek om personen er bevidstløs

En bevidstløs person reagerer ikke, hverken på tiltale eller smerte. Hvis der ikke er reaktion, når du kalder og rusker, er personen sandsynligvis bevidstløs. For at være helt sikker kan du prøve at påføre personen smerte. Tag fat om skuldermuskelen og klem den mellem tommel- og pegefinger eller drej personens øreflip rundt.

  • Kald på personen
     
  • Kald og rusk på engang
     
  • Påfør personen smerte uden at skade ham/hende
     
  • Hvis personen reagerer, lægges han/hun lægges i aflåst sideleje (se nederst)
     
  • Hvis personen er bevidstløs, selv du gå videre til trin 2. Få en eventuel hjælper til at ringe 1-1-2.

Trin 2: Undersøg vejrtrækningen

Først skal du sikre dig, at personen har frie luftveje. Hvis en person for eksempel mister bevidstheden midt i et måltid, skal du altid overveje, om det kan være fordi, at han eller hun har fået noget galt i halsen.

    Sørg for frie luftveje

    • Fjern eventuelle fremmedlegemer, slim eller opkast
       
    • Læg personen fladt på ryggen
       
    • Læg din ene hånd på personens pande og tag fat om hagen med den anden hånd
       
    • Bøj nu personens hoved let bagover, samtidig med at du skubber hagen op

    Se, føl og lyt efter vejrtrækning

    • Se efter om brystkassen bevæger sig
       
    • Læg hovedet tæt ned til den bevidstløse og lyt efter vejrtrækning
       
    • Føl efter om du kan mærke personens udånding mod din kind

    Brug maksimalt 10 sekunder på at se, føle og lytte efter vejrtrækning. Hvis person trækker vejret lægges han/hun i afløst sideleje. Hvis personen ikke trækker vejret, skal du give kunstigt åndedræt.

Trin 3: Kunstigt åndedræt

Hvis personen ikke trækker vejret, skal du give to indblæsninger kunstigt åndedræt med mund til næse metoden.

    To indblæsninger mund til næse

    • Hold stadig om persons hage og på panden, så hovedet er bøjet tilbage
       
    • Sørg for at personens mund er lukket
       
    • Tag selv en indånding og anbring din mund over personens næse, så dine læber rører personens kinder
       
    • Blæs nu, indtil du ser brystkassen hæver sig
       
    • Flyt hovedet og se, at personens brystkasse sænker sig
       
    • Giv en indblæsning mere
       
    • Husk selv at få en mundfuld luft mellem hver indblæsning

    Tilkald hjælp, hvis det ikke allerede er gjort

    • Råb om hjælp og få andre til at ringe 1-1-2
       
    • Brug mobiltelefon, hvis du er alene
       
    • Hvis du er alene og ikke har en mobiltelefon på dig, kan du være nødt til at forlade den tilskadekomne. Læg da vedkomne i aflåst sideleje (se nederst).

    Tjek livstegn efter højest 10 sekunder

    • Hvis personen er begyndt at trække vejret lægges han/hun i aflåst sideleje.
       
    • Hvis der er livstegn (hoste, bevægelser) men ingen vejrtrækning, skal du give kunstigt åndedræt indtil hoste/bevægelser ophører, eller personen selv trækker vejret
       
    • Hvis der hverken er livstegn eller vejrtrækning, skal du give hjertemassage.
       

Trin 4: Hjertemassage

Tjek at personen ligger på et fladt, jævnt og hårdt underlag

  • Placer håndroden (det nederste af din håndflade) på den nederste del af personens brystben
     
  • Læg din anden hånd oven på den første, og stræk begge arme, så de fungerer som et stempel
     
  • Tryk nu ned 15 gange. Tæl højt.
     
  • Brystkassen skal sænkes fire til fem centimeter ved hvert tryk Du skal trykke cirka 100 gange i minutter. Det svarer næsten til to tryk hvert sekund.
     
  • Når du har givet 15 tryk i brystet, skal personen have to indblæsninger kunstigt åndedræt
     
  • Hvis du er alene, skal du skifte mellem hjertemassage og kunstigt åndedræt.
     
  • Hvis I er flere, giver den ene kunstigt åndedræt, hvorefter den anden giver hjertemassage. Tæl højt, så begge kan følge med.
     
  • Fortsæt til der kommer livstegn, eller en professionel overtager.
     

Aflåst sideleje

En bevidstløs eller meget omtåget person, som selv trækker vejret skal lægges i aflåst sideleje. Det gøres for at sikre, at personen har frie luftveje. Stillingen beskytter, hvis den syge eller tilskadekomne kaster op, eller hvis tungen falder tilbage og blokerer svælget. Hos normale mennesker vil reflekser beskytte mod, at tungen falder tilbage eller at opkast kommer over i luftrøret, men hos bevidstløse og stærkt omtågede personer, kan disse reflekser mangle.

  • Sæt dig på knæ ved siden af den bevidstløse som ligger på ryggen
     
  • Bøj det af personens ben, som er nærmest dig
     
  • Stræk personens nærmeste arm og læg den skråt ind under ham/hende, så hånden er under enden
     
  • Træk personens fjerneste arm over mod dig selv, så den kommer til at ligge henover brystet og hånden hviler ved den side af personens ansigt, som vender mod dig
     
  • Nu kan du forsigtigt rulle/trække den bevidstløse over mod dig selv Træk herefter personens nederste skulder ud, så stillingen er låst og den bevidstløse ikke kan rulle tilbage
     
  • Drej forsigtig personens hoved let tilbage og læg hånden op til kæben, så den støttes.
     
  • Tjek, at personen stadig trækker vejret Tilkald hjælp, hvis det ikke allerede er gjort.

     

Husk at melde dig til et kursus i førstehjælp

Forhåbentlig har du læst ovenstående stille og roligt foran din computer. Men husk, at der pludselig kan være brug for, at du kan din førstehjælp på rygraden – og at man ikke kan læse sig til at blive en god førstehjælper. Der er masser af muligheder for at lære førstehjælp i praksis. Flere store organisationer som Røde Kors, ASF-Dansk Folkehjælp og Beredskabs-forbundet holder kurser i førstehjælp for almindelig borgere. Desuden kan man kontakte beredskabschefen i sin egen kommune, som kan oplyse om eventuelle kommunale tilbud.